Om socialt tvang (på dansk)

  • En ung med Aspergers syndrom og kraftigt forhøjet angstberedskab.
  • Tendens til tvangsmæssig adfærd (at redde sig fra angst ved ydre handlinger) hos den unge fra tidlig alder.
  • Forældre som er klar til at gøre ikke bare lidt ekstra for barnet, men enormt meget (det er ikke ualmindeligt at en forælder har sovet på barnets værelse i mange år i barndommen).
  • Forældre som oplever autismespecifik adfærd som pinlig, og derfor gør hvad de kan for at skjule barnets vanskeligheder for omgivelserne.
  • Forældre med negative erfaringer af personalets evne til at varetage barnets behov.
  • Interessant nok har jeg set at hvis forældrenes tendens til at redde den unge mindsker, for eksempel fordi de bliver syge eller fordi de er på ferie i en længere periode, mindsker den unges angst. En ung mand som efter nogle år i egen bolig havde fået forældrene til at sove i hans lejlighed, fik det fantastisk, da forældrene blev nødt til at rejse til udlandet på grund af at hans udlandsboende søster blev alvorligt syg, og var uden angst og uden telefonopkald til forældrene i flere måneder, indtil de kom tilbage. En anden ung blev gennem en målrettet indsats i forhold til både hans angstreguleringsstrategier og forældrenes adfærd næsten fri fra social tvang i flere år, men da hans far gik på pension faldt de begge i igen og inden for tre måneder sov hans far hver nat i hans lejlighed i botilbuddet. Det er derfor meget store kræfter som er i spil, forældreomsorg er ikke noget man bare kan lægge fra sig. I behandlingsarbejdet er man nødt til at arbejde på flere plan. Personalet bliver nødt til at tage ansvar for at opbygge en god relation med den unges forældre, så man kan få nogle fungerende samarbejdsrutiner i gang. Dernæst kan man aftale, at når den unge ringer hjem og har brug for hjælp, henviser forældrene til personalet. Eventuelt kan forældrene selv ringe til personalet i en overgangsfase, indtil den den unge får tillid nok til personalet til at tage kontakt. Desuden er man ofte nødt til at skabe rutiner for personalet så de på en venlig og god måde kan hjælp forældrene at bakke hvis de i en periode begynder at redde den unge igen. I nogle tilfælde er udviklingen gået så meget af sporet, at forældrene er kørt helt ned og ikke kan navigere længere. Der kan være vold mod forældrene, eller situationer hvor forældrene er helt underlagt den unges ønsker, og hvor de selv oplever sig uendeligt magtesløse, men heller ikke formår at trække sig. I de tilfælde kan det være nødvendigt at placere den unge langt hjemmefra i en periode, så man ikke bare kan komme når den unge ringer. Til tider er det endda nødvendigt at aftale, at forældrene og den unge kun mødes på neutral grund, eventuelt på restaurant eller café, hvor den unge ikke bliver truende eller voldsom. Efter en længere periode med relativt normalt samvær kan man skabe mere almindelige samværsformer, men man bør være opmærksom på begynde mistro mod personalet hos den unge og forældrene og begyndende mistro mod forældrene hos personalet, så man kan træde ind inden den sociale tvang øger igen. Derfor kan det også være en god idé at tilbyde forældrene støtte i samtaler, både om hvordan de skal håndtere den unge i hverdagen, men også om deres angst og uro over hvordan det skal gå. De har desuden ofte været i en yderst udsat situation længe og har derfor også ofte brug for støtte i at komme tilbage til hverdagen og det at være familie eller par uden det pres der har været igen.]]>