For mange år siden arbejde jeg i industrien. Først på Silkeborg Plast, og siden på Electrolux Major Appliances i Mariestad. På begge steder arbejdede jeg med plast. Vi havde på begge steder store maskiner. På Electrolux var de store som en villa, og vi havde fem af dem på række i en stor hal.
Man skal være forsigtig når man arbejder med store maskiner. Det siger sig selv at maskinen ikke tager hensyn til dig. Den gør det den er lavet til at lave. Vore maskiner formede indersiden af køleskabe. Det gør man ved at have en maskine med fire stationer. Først en station hvor en plastplade lægges i maskinen af en robot. Så til næste station hvor pladen varmes op. Så formningsstationen og til sidst tager robotten den færdige inderside ud af maskinen.
Der var en mængde beskyttelsesplader på maskinen. Det var for a man ikke skulle kunne komme til skade. Der var også platforme hvor man kunne stå og se hvordan maskinen arbejdede. Men alt var beskyttet.
En af mine kolleger syntes at beskyttelsespladerne gjorde at man ikke rigtigt kunne komme til. Så en dag fjernede han en plade. Han ville se en særlig del af processen og bøjede sig ind over formningsstationen. Men han havde overset en metalbjælke som ved en vis del af formningsprocessen pludselig gik ned. Han blev klemt mellem to jernbjælker under højt tryk, og fik en bjælke på hver side af hovedet. Mellemrummet mellem bjælkerne var 6 cm. Han var heldig. Han fik bjælkerne på hver side af kæben. Så han brækkede kæben i mange dele men han overlevede. Maskinen standsede. Vi fik ham ned af maskinen og med en ambulance. Han var tilbage et par uger efter men måtte spise med sugerør i seks uger.
Sjovt nok var der ingen som tænkte på at melde maskinen til politiet. Politiet kom dog og kiggede på maskinen. Men det var fordi arbejdsgiveren var blevet meldt til politiet. Så politiet ville se om det var rigtigt at maskinen kunne køre uden beskyttelsesplader. For det skulle den ikke kunne gøre.
Min kollega kom til skade af flere årsager:
- Han havde ikke tilstrækkelig god uddannelse i maskinen og i sikkerhed.
- Arbejdsgiveren havde ikke sikret sig at man ikke kunne fjerne beskyttelsespladerne.
- Han tog en chance han ikke burde have taget
Han fik en erstatning. Det gjorde han fordi man kunne slå fast at arbejdsgiveren ikke havde levet op til sit ansvar for uddannelse og sikkerhed.
For nogle uger siden læste jeg at Arbejdsskadestyrelsen har ændret sin praksis. Før i tiden fik pædagogisk personale arbejdsskadeerstatning hvis de blev slået af en person de arbejde med. Lige meget om man meldte personen som slog til politiet eller ikke. For arbejdsskaden var jo den samme. Men pludselig får man ikke erstatning hvis man ikke har meldt personen som slog til politiet.
Jeg forstår ingenting. Så vidt jeg ved får pædagogisk personale løn for at sikre at de mennesker de har hånd om ikke slår. Til det har vi en mængde pædagogiske metoder og værktøjer. En af mine opgaver på Electrolux var at sørge for at mine maskiner ikke var farlige. Præcis på samme måde. For mig er det lige så uforståeligt at melde en person med udviklingshæmning som slår en pædagog til politiet som at melde en maskine til politiet.
Yderst er det jo arbejdsgiveren som er ansvarlig for pædagogers arbejdsmiljø. Ikke de mennesker de arbejder med. For det vil jo ingen af os have. Altså at mennesker med udviklingshæmning, autisme, skizofreni og/eller demens skal have ansvar for pædagogers arbejdsmiljø.
Derimod er det pædagogens ansvar at personen han eller hun arbejder med ikke slår. Det har vi pædagogiske metoder og værktøjer til. Hvis det alligevel sker må det være fordi pædagogen ikke brugte de rigtige metoder. Måske fordi pædagogen ikke havde de nødvendige kompetencer. Måske fordi arbejdsgiveren ikke havde sørget for at rammen var god nok og at pædagogen havde den nødvendige uddannelse.
Jeg arbejder med at uddanne pædagoger i metoder som indebærer at de ikke bliver slået. Det er absolut muligt at fjerne de allerfleste slag. Hvis det alligevel sker evaluerer vi situationen. Vi leder efter hvilke faktorer som medvirkede til at det gik galt. Var det fordi pædagogen ikke brugte den rigtige metode? Spillede de fysiske rammer ind? Havde vi kunnet gøre noget anderledes så det ikke var sket? Og vigtigst af alt: Hvad skal vi gøre for at undvige det en anden gang?
Og her bliver det rigtig spændende. For det viser sig, at hvis vi melder personen som slog til politiet ændrer vi desværre ikke noget som helst. Så giver vi personen vi arbejder med skylden. Så giver vi ansvaret for pædagogernes arbejdsmiljø til personer som ikke klarer sig uden støtte af pædagoger. Og så er der jo ikke grund til at ændre noget som helst. Det har Middleby-Clements & Grenyer vist i en undersøgelse fra Australien. Når vi skal melde personer som slår personalet til politiet bremser vi al pædagogisk udvikling. Og det er selvfølgelig problematisk.
Nu har det sidenhen vist sig at Arbejdsskadestyrelsen ikke er helt så rabiate. I et interview i sidste uge udtalte en repræsentant fra styrelsen at man kan få erstatning selv om man ikke melder personen som slog til politiet. Man skal bare være vældigt tydelig i sin ansøgning om erstatning om hvorfor man ikke kunne melde personen til politiet. Det er ikke nok at skrive at det skulle ødelægge relationen med personen, man skal være mere specifik. For eksempel ved at skrive at en politianmeldelse skulle indebære at risikoen for vold ville øge betydeligt. For sådan er det jo.
Men jeg står stadig tilbage og undrer mig over om de er idioter inde på Arbejdsskadestyrelsen. For det er arbejdsgiveren som har ansvar for arbejdsmiljøet. Derfor er det arbejdsgiverens ansvar at pædagoger har den uddannelse og de metoder og værktøjer som er nødvendige for ikke at udsættes for vold. Så det burde da være arbejdsgiveren som skal politianmeldes. Personen pædagogen arbejder med kan ikke være ansvarlig for pædagogens arbejdsmiljø lige så lidt som maskinen i industrien kan være ansvarlig for arbejdsmiljøet der.